10 interessante fakta om kasinoer

Kasinoernes verden er fuld af små historier, slyngede anekdoter og sære sammenfald. Nogle af dem lyder som noget, man har hørt fra en onkel ved julebordet, men de har faktisk ofte et solidt historisk afsæt. Hvis du vil dykke endnu dybere ned i stoffet, finder du nyttige overblik og guides på https://casinoerguide.com/, som samler meget af den viden, man ellers skal lede længe efter.

Det er også værd at huske, at mange klassiske “kasino-myter” blev født netop dér, hvor spil var forbudt, og derfor voksede historierne i det skjulte. Nedenfor får du ti nedslag, som tilsammen tegner et lidt mere nuanceret billede af branchen – på godt og ondt.

1. Den første officielle spillelicens gik til en kvinde

I 1920 fik Mayme Stocker den første licens til Northern Club. Hun var lokal kendis, og aviserne fulgte ivrigt med. Hendes mand ønskede ikke at blive sat i forbindelse med et kasino, så hun satte sit eget navn på døren. Det var ikke almindeligt på den tid, og netop derfor står historien så klart tilbage.

2. Las Vegas markedsførte sig på atomprøvesprængninger

I dag ville det skabe ramaskrig, men dengang var situationen anderledes. I 1950’erne kunne både turister og lokale se svampeskyerne fra atomprøvesprængninger i horisonten. Vegas greb muligheden og begyndte at reklamere med atomtemaer.

Eksempler på denne særlige “markedsføring”:

• Kasino-barer serverede “atomcocktails”.
• Skønhedskonkurrencer havde atomtema.
• Souvenirs og plakater viste billeder af svampeskyer.

Det virker grotesk i dag, men siger meget om byens pragmatiske forhold til underholdning.

3. Sandwichens navn blev født ved spillebordet

Diplomaten John Montagu, 4. jarl af Sandwich, var så opslugt af spil, at han hellere ville blive siddende end gå til bords. Tjenerne kom derfor med kød mellem to skiver brød, så han kunne spise uden at fedte med bestik. Praktisk, hurtigt – og åbenbart mindeværdigt nok til at få sit eget navn.

4. Monaco-borgere må ikke spille i landets egne kasinoer

Det, turisterne gerne må, er forbudt for landets egne – en regel fra 1800-tallet, tilskrevet prinsesse Caroline. Pointen var at lade udenlandske besøgende fylde statskassen, mens de lokale friholdes for indkomstskat. I stedet bærer kasinoejerne en del af byrden, hvilket har været en del af Monaco-modellen lige siden.

5. Korttælling i blackjack er ikke ulovligt

Spillere må gerne holde øje med, hvilke kort der er ude, og hvilke der mangler i bunken. Kasinoerne bryder sig dog ikke om det og svarer igen med forskellige metoder:

• Hyppigere blanding af kortene.
• Flere kortspil i “skoen”.
• Små regelændringer, der gør det sværere at holde styr.

Det er en evig kamp mellem husets systemer og spillernes strategier.

6. Spilleautomaten blev opfundet til et værksted – ikke til et kasino

I 1895 konstruerede Charles Fey sin maskine for at underholde kunderne i sit eget bilværksted. Først senere opdagede kasinoerne, at automaterne kunne beskæftige gæsterne, mens de ventede på en plads ved bordspillene. Resten er industrihistorie: fra tidsfordriv til hovedattraktion.

7. Man kan frivilligt udelukke sig selv fra kasinoer

Flere amerikanske delstater tilbyder programmer, hvor man kan bede om midlertidig eller permanent udelukkelse. Det er et hårdt, men ofte klogt skridt for dem, der mærker, at grænsen er overskredet. Spil kan skabe afhængighed – ansvarlighed begynder med at kende sine egne signaler.

8. Tallene på roulettehjulet summerer til 666

Deraf tilnavnet “Djævelens hjul”. Nogle trækker bare på skuldrene af tilfældigheden, andre læser en advarsel ind i det. Uanset hvad er det en kuriøs detalje, der lever sit eget liv – og som altid dukker op, når snakken falder på roulette.

9. Verdens mindste kasino kører rundt i en taxa

I London byggede Grosvenor et mini-kasino ind i kabinen på en bytaxa. Der er bar, bord, dealer og tv med sport – alt sammen på få meter. Ingen fast adresse, men hele byen som “spillehal”; en PR-idé, der viser, hvor langt branchen kan strække sig for at overraske.

10. Kasinoer er forbudt i Japan – men pachinko lever i bedste velgående

I pachinko-hallerne spiller man med små metalbolde, der fungerer som intern valuta. De kan byttes til præmier, som siden kan omsættes til kontanter i særlige butikker. En omvej, ja, men også et eksempel på, hvordan spil finder vej, selv når lovgivningen siger stop.